Invitation til fernisering af udstillingen "Frugt på jord" af Kirsa Andreasen fredag den 29. marts 2024
Det vigtigste for os er
selvfølgelig at lave fantastiske vine, men fra starten er vingården bygget op
omkring 4 aktiviteter, som udover vin
er cykling,
kunst og
mad.
I forhold til kunstdelen, så er vi mega stolte over for andet år at kunne
præsentere vores påskeudstilling, hvor vi lancerer både Årets Kunstværk og
vores nye Årets
Kunstvin.
I år har vi været så heldige, at den danske kunstner Kirsa Andreasen
boede på vingården i en periode sidste år, og dette har udmøntet sig i en serie
billeder, som er inspireret af vingården og Mallorca generelt.
Invitation til Påskeudstilling
Vi vil derfor gerne invitere til Påskeudstilling fredag den 29. marts kl. 14.00, hvor
vi udover en præsentation af Årets Kunstværk og mulighed for at hilse på Kirsa
Andreasen vil servere Årets Kunstvin, og efterfulgt af hyggeligt
samvær med tapas/BBQ og mon ikke, om der ikke også kommer levende musik og
DJ.
Programmet:
Første del
14.00 Velkommen og smagning af Årets Kunstvin
15.30 Kirsa Andreasen og gallerist Kent Wolfsen præsenterer Årets Kunstværk
Anden del
16.30 Mulighed for smagning af 3 "hemmelige vine"
18.00 Servering af Tapas/BBQ
19.30 Musik og underholdning
23.00 Godnat (+/-)
Det er gratis at deltage i første del, men hvis man ønsker at deltage i anden
del og den efterfølgende Påskefest, så koster det EUR 30/ps, som bedes
indbetales her: TILMELD eller ved overførsel af DKK 225 til
Mobilepay 31233090.
Hvis du ikke tilmelder dig via ovennævnte link, så bedes du under alle
omstændigheder hurtigst muligt og senest den 15. marts 2024 tilmelde dig
på info@binivista.com og anføre det fulde
navn på alle de personer du tilmelder, og gerne et telefonnummer.
Kirsa Andreasen
Som mange af jer formentlig ved, så har Søren samlet på kunst i mange år, og
været stor fan af Kirsa i mere end 15 år. Så det lå i kortene, at Kirsa skulle
"overtales" til at være en del af BiniVistas kunstverden.
For jer der ikke kender Kirsa, så har gallerist Georg Mathiasen, beskrevet det
rigtig godt, nemlig at det "at begive sig ind i Kirsas univers er,
som at foretage en rejse ind i sig selv. Der er områder, der er kendte, og også
områder, der er som en rejse i et ukendt kontinent. Det drager, da man mærker
vigtigheden og nødvendigheden i kunstnerens arbejde samt den resonans, der
opstår i os, når vi står foran Kirsas værker. Det kræver mod og åbenhed
at gå i "dialog" med værkerne, som er skabt med et helt unik blik for
det nødvendige samspil, der er imellem natur og menneske".
Og fortsætter, at " og Kirsas værker kommer fra et registrerende og
følsomt sind, der opfanger alle de livsnuancer, der opstår i os igennem vores
liv. De indeholder kærlighed, sorg, forundring, fascination og håb."
Og afslutter, med at "Kirsa Andreasen har sit helt personlige og unikke
udtryk, som hun mestre og udvikler. Man mærker hendes fascination over
naturens mysterier og gaver til os. Hun formår at skabe sit eget univers i
balancen imellem det indre og ydre liv. Et udtryk som er så personligt, at
det ikke har et nationalt ståsted. Det er et udtryk, der er som et fælles
"sprog og fortælling" ,der er universelt i sit helt unikke
udtryk."
Inspireret af Mallorca - Frugt på jord
Kirsa boede som nævnt på vingården i august måned sidste år, og såedes midt
under den travle høst. Og udstillingen er inspireret af dette ophold,
Selv siger Kirsa "at på min field trip blandt de høstmodne ranker og på
ture i nærområdet, samlede jeg inspiration til mange værker. Med mig hjem
bragte jeg særligt minde om jordens frugt, den overflødige
frugtbarhed Mallorcas røde jord tilbyder. Farver, dufte som hører kun Mallorca
til."
Hun mindedes tiden, hvor hun selv boede i Catalonien og også for
en kort bemærkning på Mallorca.
Kirsa har samlet disse ord og resten taler helst for sig selv i værkerne.
Frugt på jord
De afventer,
række efter række
i sky rosa dis.
Vandren,
spænding under stikkende sol.
Sitren,
tung over høsten.
Spændstige på ranker.
Haren hopper
over grønne bølger
over rustrød
over flod.
Overflod.
Frugtbar jord
Frugt på jord
Dette er Årets Kunstværk (La
Musa de Biniali) , som også er etiketten på Årets Kunstvin, og udover at
kunne købe kunstvinen, så vil det igen i år være muligt at købe
kunstværket som tryk og plakat.
I kan kun glæde jer - det bliver en fantastisk udstilling og et
overflødighedshorn for alle sanser.
Vi glæder os til at se jer