Balance er et udtryk, man bruger til at beskrive en vin, der hverken indeholder for lidt eller for meget af noget, og hvor det hele fungerer og spiller sammen i harmoni.

Der er fem hovedkomponenter i en flaske vin: syre, alkohol, sukker, tannin og vand. For at en vin kan kaldes vel-afbalanceret, skal alle disse dele være til stede i rette mængder. Hver af disse fem komponenter spiller en vigtig rolle i tilblivelsen af ​​en god flaske vin. For meget af det ene betyder, at vinen vil mangle noget, da en eller flere af de andre ting, ikke vil stå nok frem.

Vi prøver at opnå balance på mange forskellige måder. I marken arbejder vi på at vores vinstokke skal finde deres naturlige balance, da det helt naturligt resulterer giver både bedre og mere afbalanceret frugtkvalitet. Vi prøver at finde den optimale balance mellem den fysiske og den phenoliske modning, når det bliver tid til at høste. Vi søger balance i alle processer på vingården. Når vi beslutter os for vores blends er balancen nøglefaktor, og den væsentligste årsag til, at vi overhovedet laver blends. Lagring på egetræ er et andet område, hvor vi også har stort fokus på balancen.

Som kære Scott Fitzgerald så kløgtigt udtrykte det:

"For meget af noget er dårligt, (men for meget Champagne er helt rigtigt)."