Farven er en af de lettest genkendelige karakteristika ved vin.
Vinens farve afhænger primært af farven på druesortens skind, da pigmenterne er lokaliseret der og ikke i saften. Alle druer starter med at være grønne, og de røde sorter skifter farve under veraison om sommeren.
Vinens farve afhænger også af vinificeringen og den mængde tid, mosten er i kontakt med skindene under maceration.
Røde druer kan faktisk producere hvidvin, hvis de presses hurtigt og saften ikke får kontakt med skindene (tænk på Blanc de Noirs Champagne). Farven skyldes hovedsageligt plantepigmenter, især phenolforbindelser (athocyanidciner, tanniner, osv.)
En vins farve ændres ved lagring, hvor der sker reaktioner mellem forskellige aktive molekyler, der findes i vinen. Disse reaktioner medfører ofte en bruning af vinen, der går fra rød til en mere lysebrun farve i røde vine og fra en mere grønlig gul til en gylden/brunlig gul i hvide. Lagring på egetræ påvirker også vinens farve.