I vores vine fra Binivista (og mange andre vine for den sags skyld!) er der ofte sedimenter eller "bundfald", især i rødvinene. Du bemærker måske først dette, når du hælder den allersidste smule vin i flasken op i dit glas.
Disse sedimenter er helt ufarlige men ikke særlig rare at tygge på ;-) Vi anbefaler ganske enkelt at tømme flasken, med bundfald og det hele, og lade det bundfælde sig i dit glas et minuts tid og så bare undgå at drikke den sidste tår. Sedimentet synker meget hurtigt til bunden af dit glas og bliver der, selv når du drikker af det, hvis du ikke ryster dit glas for meget.
Bundfald er meget almindeligt i kvalitetsvine og er ganske simpelt et resultat af en meget skånsom filtrering af vinen eller slet ingen filtrering!
Vi filtrerer ekstremt skånsomt hos Binivista, da en meget grundig filtrering kan fjerne noget af vinens aroma og farve. Vi foretrækker at lade vinene beholde alt deres "magi" og i stedet risikere dannelsen af noget bundfald, når vinen er tappet på flaske og får tid til at hvile.
Bundfaldet består af 100 % naturlige ting. I rødvine er det primært bittesmå stykker drueskind, der ender med at ligne groft støv eller kaffegrums. Dette sker oftere i rødvine da de tilbringer længere tid i kontakt med drueskindet og nogen gange ligeledes druekerner og stilke. I hvidvine kan det ligne krystaller, deraf deres søde kælenavn "vindiamanter" og er normalt vinsyre, der udfældes som krystaller i vinen, når de opbevares meget koldt. Dette ses sjældent i rødvine da de jo opbevares og serveres ved en højere temperatur. Men afkøler du din rødvin kan dette også ske.
For både hvid og rød vine kan bundfaldet også udgøres af døde gærceller eller "bærme". Det er en udbredt teknik for både rød og hvidvine at lade vinen hvilke på bærmen og røre op i denne periodisk da det tilfører en lækker cremet kompleksitet til vinen.
Efterhånden som vine ældes, har de nogle gange tendens til at danne endnu mere bundfald og igen, det er helt naturligt og ikke farligt eller dårligt for hverken dig eller vinen, så se det bare som et kvalitetstegn.
Som nævnt foreslår vi, at du bare undlader at drikke den sidste slurk med bundfaldet i dit glas, men du kan også vælge at dekantere vinen. Begynd at hælde meget langsomt, når du når den sidste del af flasken, og stop, når bundfaldet begynder at vise sig og voilá!