Vandstress er en tilstand, der indfinder sig, hvis vinstokkene ikke får nok vand i den kritiske vækstperiode. Manglen på vand kan blandt andet påvirke celleudviklingen i planten, lukke porerne i bladene, reducere fotosyntesen og i værste fald dehydrere og til sidst slå vinstokken ihjel.
Vinstokkens reaktion på vandstress påvirker væksten og udviklingen af skuddene, bladene og druerne, afhængigt af hvornår og hver meget vandstress, stokken udsættes for.
Vandstress kan også påvirke frugtudbyttet og den endelige kvalitet mere indirekte. Hvis druerne for eksempel bliver mindre på grund af vandmangel, øges forholdet mellem skind og saft. Det kan igen øge koncentrationen af anthocyaniner og phenoler i røde druer og som resultat skabe ubalanceret smag
Vi har stort fokus på at beskytte vores vinstokke mod vandstress, og vi benytter et meget præcist vandingssystem, der styrer vandforsyningen på den mest optimale måde. Det er med til at sikre perfekte bær – og dermed perfekte vine.