Teix; vores "lokale" skønhed...
Teix er en af de vine, der har været med os het fra starten, og denne årgang er nu allerede den 3. vi laver. Sikke tiden flyver!
Vi har ændret sammensætningen af denne vin en del over årene, men det der aldrig har ændret sig er den altid ret betydelige andel af Callet. Vi har altid ønsket, at Teix skulle være en vin med en "lokal sjæl" og dermed med en stærk Callet-personlighed. Den første årgang blev Callet blandet med lige stor andel Pinot Noir. Anden årgang "parrede" vi Callet med en ret stor andel Grenache (56%) og et strejf af Merlot (75).
I år er det lykkedes os at nå majestætiske 93 % af Callet komplimenteret af kun 7 % Merlot for at blot at tilføje en smule "sexiness".
Teix skal altid stilmæssig være en glad, frisk og letdrikkelig vin, og i år er det ikke kun det, men også meget "Mallorkinsk" i sit udtryk, hvilket vi elsker!
Sådan nyder du bedst 2022 Teix
Smagenote skrevet af Marie den 17. December 2023
En nærmest poetisk næse, der viser Callet's sande skønhed. Præcis som vi altid har ønsket os med denne vin. Rå-lakrids, hindbær, tranebær, granatæble, syrlige røde kirsebær, den dufter åh så godt og unikt!
I munden er den næsten sød, men alligevel så frisk. Autentisk er det første ord, jeg virkelig kommer til at tænke på! Den viser en sådan en (på den mest positive måde ment) skovbunds-agtig, tobakslignende note der sammen med denne friske røde frugt bare skaber lykke. Let, men alligevel fuld af smag og med en røget note i afslutningen.
Hvad skal man servere med Teix
Cecina (eller italiensk Bresaola) ... tynde skiver, generøse mængder god frisk olivenolie, lidt parmesan og hakkede macadamianødder, og du har fundet paradis! Simpelt, men godt.
Hvornår, hvor og med hvem
Når som helst, når du har brug for en vin der kan få din mad til at smage bedre!
Det med småt
Blanding: 93% Callet & 7% Merlot