Vores højt elskede sommer rødvin Alaro i sin anden årgang
Sidste år lavede vi en Grenache baseret let og frisk rødvin, der blev sendt ud sammen med vores rosé og hvid-vine, kun et halvt år gammel, og I elskede den alle sammen, så vi besluttede os for at lave den igen!
Efter det kloge ordsprog "Hvorfor genopfinde den dybe tallerken" lavede vi en næsten identisk kopi af sidste års Alaro med 87% frisk og levende Grenache krydret med 13% saftig og rund Merlot fra fad. Grenachen blev modnet i ståltank for at bevare dens primære frugt og energi bedst muligt, og Merloten blev modnet i omkring 6 måneder på et fransk egetræsfad for at blødgøre dens tanniner og give den yderligere kompleksitet. De to mødte hinanden i total harmoni i en af vores allerførste blandingssessioner, og da det endnu en gang virkede som et himmelsk match pillede vi ikke mere ved den vin!
Sådan får du det allerbedste ud af 2022 Alaro
Smagenote skrevet af Marie
Jordbær, jordbær og jordbær! Næsen er bare wow!.... På den allerbedste måde. Så saftig, frisk og lækker og ligeledes med noter af rødt æble, røde peberkorn, blodappelsin og også en dejlig grafitnote (som en knækket blyant!). Fantastisk saftig også i munden med en ganske perfekt balance mellem den modne syre og den frugtig kompleksitet. Denne vin nærmest tigger om at blive nydt i store slurke og vil med garanti sætte et smil på læben med sin smittende charme og dejlige fløjlsbløde tekstur. Vores "glade-vin"!
Hvad skal man servere med Alaro
Næsten alt eller intet overhovedet... Dette er virkelig en all-round vin, men jeg kan ikke lade være med at drømme om at servere den med en klassisk okse carpaccio med høvlet parmesan, en håndfuld rucolablade og den bedst mulige olivenolie!
Hvornår, hvor og med hvem
Som nævnt ovenfor er dette sådan cirka den mest alsidige rødvin, du kan opdrive, og det perfekte valg når du bare lige får lyst til et glas vin... Vi elsker selv at sippe Alaro imens vi laver mad! Men den er også helt perfekt når man har venner forbi til sammenskudsgilde og har brug for en vin, der kan klare lidt af hvert rent madmæssigt og samtidig kan få alle til at smile på én og samme tid.
Det med småt
Blend:
87% Grenache (modnet i ståltank)
13% Merlot (modnet på egetræsfade)