Vores elskede friske
sommer-rødvin
Alaró er vores elskede friske
sommer-rødvin. Den skal serveres kold og bringe glæde og smil hele året rundt;
især om sommeren.
Igen, som altid, er den baseret
på mestendels ufadlagret Garnacha; 95% i år. Og ligesom sidste år har
vi tilføjet Merlot, dog en anelse mindre end sidste år; 6% dengang, 5% nu. I år
kommer den fra ét bestemt fad, der bare var majestætisk smukt og passede
perfekt ind.
Hvordan smager Alaró
2025?
Bare ved at dufte til denne vin
er det meget svært ikke bare at gå i gang med at drikke den. Den dufter så
lækkert, så saftigt. Alt det, vi ønskede os med denne vin: jordbær, kirsebær;
bogstaveligt talt én stor frugtkurv.
Når man giver den lidt mere tid
og opmærksomhed, finder man også en umami-kerne bagved; som sødt modnet
kød; bresaola. Og så den der søde inviterende note af kandiserede kirsebær. Og, som altid med Garnacha lavet i denne stil, denne
vidunderlige note af blodappelsin.
I munden er den lige så lækker.
Den er virkelig vanedannende; meget saftig og lækker. Man har
disse lækre modne røde bær, de appelsinagtige noter og de fineste
tanniner overhovedet. Den er på en eller anden måde cremet, rund og frisk på
samme tid. Der er dette fantastiske samspil mellem frugt, syre og den cremede
tekstur, som bare er wow. Meget svært ikke bare at drikke i store slurke, tømme
hele flasken og være lykkelig.
Hvordan nyder man bedst
Alaró 2025...
At smage denne vin sender mig straks hen til en smuk sommeraften på stranden. Skoene af, bare sidde der med
de bedste venner eller sin livsledsager, ingen ord nødvendige. Bare se på
vandet; bølgerne, der ruller ind og ruller ud. Dette er en slags sommermeditations vin, og der er egentlig slet ikke brug for mad.
Skulle sulten alligevel melde
sig, er der masser af muligheder. Dette er en ekstremt alsidig madvin. Som
altid favner den et bredt udvalg af tapas og chacuteri; især en god bresaola
eller en god skinke, og endda nogle lettere oste. Og den klassiske hummus! Den
er brillant til alle disse ting.