Tomir med attitude og nerve! 

Som vores kære vinstokke bliver ældre, bliver også vi teamet ældre, og med det, mere erfarne og bedre til at få vores vine til at komme præcis ud, som vi altid havde forestillet os dem.

Dette gælder mere end nogensinde for dette års Tomir. Nogle år har den været tutti-frutti-lækker som en frugtsalat, andre år mere overdådig og fuldfed og nu endelig her med 2023, har vi har formået at finde den perfekte balance!

Vi har altid med denne vin haft til hensigt at balancere den friske, aromatiske, levende og noget grønne "sjæl" i Sauvignon Blanc perfekt med den mere runde, rige og tropiske Viognier. Det "parløb" har gennem årene resulteret i blandinger med ret varierende % af de 2 varianter. Tomir har altid været en svær vin for os at få til at ramme helt præcist, men i år lavede den næsten sig selv. 

Som sidste år lavede vi 2 forskellige gæringer af Sauvignon Blanc for at have flere "brikker" at bruge i "puslespillet", og de passede lykkeligvis ubesværet godt sammen med vores i år, super  friske og balancerede den mere voluminøse Viognier helt perfekt af i en 63/37 % proportion.

Sådan nyder du bedst 2023 Tomir

Smagenote skrevet af Marie

Energetisk næse med det smukkeste rene frugtudtryk. Fra Sauvignon Blanc har vi hvid fersken, litchi, lime og påskeliljer. Fra Viognier; abrikos, grøn mango og clementin. 

I munden viser vinen den samme rene og saftige hvide stenfrugt og starter let og frisk ud når den rammer tungen, men så åbner den op med en langt mere seriøs og dyb kerne og en endog meget lang efetrsmag markeret med nogle kryddernoter som muskatnød og hvid peber.

Hvad skal man servere til Tomir

Kammuslinger, stegt på panden i olivenolie, gyldne på ydersiden og stadig rå i midten. Serveret på en puré af gulerod og toppet med grøn dukkah, himmel!

Hvis du har lyst til at "blive på jorden", selvom du stadig vil have en guddommelig smag i munden, så prøv en sprød salat med fennikel, julesalat, gulerod, koriander, valnødder og kogte rejer. Vend i en vinaigrette af oliven- og valnøddeolie, appelsinjuice og revet skal og et strejf af honning. 

Hvornår, hvor og med hvem

Denne årgang af Tomir er en meget alsidig vin, og er både den perfekte "terrassevin" serveret dejligt afkølet i solskinnet alene eller sammen med lidt snacks. Men, den fungerer også rigtig godt til en lang række retter, og ikke kun i letvægts-klassen. Denne årgang er bredere og mere kompleks og har betydelig mere kraft og alsidighed, når det kommer til mad-sammensætninger.

Det med småt

Blend:

63 % Sauvignon Blanc

37 % Viognier

Glas type
Riedel Riesling / Zinfandel Glass
Dekantering
Nej
Serveringstemperatur
5-8 C
Lagringspotentiale
Nu og de næste 2 år