I 2020 besluttede vi at co-fermentere vores Viognier med vores Sauvignon Blanc. Vi høstede begge den 7. august og endte med 2.237 kg Sauvignon og 2.633 kg Viognier.

Efter nogle måneder på tank valgte vi så at tilsætte yderligere 1000 liter Sauvignon Blanc, denne gang fra vores winemaker Jaume's private vingård. Dette giver yderligere friskhed og dynamik i vinen. 

Vi valgte at tilføje Viognier til Sauvignon for at skabe en meget original blanding, da denne sorts mere tropiske side, struktur og fylde giver en vis rygrad og kompleksitet til den friske, mere grønne og urteagtige Sauvignon blanc. Efter at have smagt vinen fra tankene har vi store forventninger til, at du vil sætte lige så meget pris på den, som vi gør.

Vi lader druerne komme til deres ret

For at druerne kan komme til deres ret, høstede og sorterede vi i hånden, afstilkede, knuste og pressede dem forsigtigt. En relativt langsom og kold gæring ved 16 °C i 16 dage på ståltank blev afsluttet med en mild filtrering inden aftapning. Samlet set gik vi efter en enkel proces for at skabe det reneste udtryk af vores terroir og druer.

Ekspressiv næse med masser af tropiske frugter som ananas, grøn mango og lime skal. Efter lidt tid i glasset åbner den op med noter af blod-appelsin, appelsin blomst og saftig moden citron.

I munden er den livlig og energisk. Pakket med moden citrus og saftig fersken. Den får en skøn struktur fra den tætte, men modne appelsin-agtige syre og har en virkelig god lang eftersmag 

Denne skønhed kalder på en søtunge med smør, citron og kapers

Eller reelt set hvilken som helst smørstegt mager hvid fisk, men vi insisterer på smør-citron-kapers kombinationen! Hvis du er til noget mindre "fisket" så anbefaler vi en "escalivada" eller anden typisk middelhavs grøntsagsret... 

Denne vin er også garant for store smil helt uden mad, og allerhelst under forårs solen! 


Dekantering
Ikke nødvendigt
Serveringstemperatur
5-8°C
Lagringspotentiale
Nu og de næste 12 måneder