Der er nu langt om længe lidt mere ro på her på vingården. Som bekendt er høsten i hus, vinene er færdig gærede og skal nu bare hvile og modne, og blive klar til at blive blendet. 

Vingårdsscene

Dækafgrøder i vinmarkerne

Efter hver høst laver vi analyser af vores jorde for at få en status over jordens tilstand, og ud fra disse analyser planter vi dækafgrøder. Der er flere årsager til dette. Det ene er at arbejde med jordens struktur, da rødderne på de udvalgte planter både kan løsne, lufte og give bedre dræning i jorden. En anden, og for os endnu vigtigere funktion, er at de kan binde næringsstoffer hen over vinteren, imens vores vinstokke er i dvale. For eksempel plantede vi her i vinter bønner i hver anden række, da de absorberer og dermed "binder" vitale næringsstoffer, især nitrogen. Om foråret, når vores vinstokke begynder at vågne, slår og fræser vi bønneplanterne og blander dem med jorden ved hjælp af en harve og dermed frigiver de det nitrogen (og andre gode ting) de har optaget i løbet af vinteren, så vores vinstokke kan drage fordel af disse og starte vækstsæsonen stærkt.

Andre planter, der almindeligvis bruges som dækafgrøder, er forskellige græsser og bælgfrugter, men især også raps, sennep, radise og boghvede.

Dækafgrøder

Modning på fade

Næste store opgave i vineriet er at gøre vores 2024 rødvine klar til aftapning, og samtidig de nye 2025 rødvine klar til at komme på egetræsfade. Som bekendt så bruger vi vores fade 3 gange (3 år). Så i år skiller vi os af med vores 2022-fade, og indenfor kort tid modtager vi 53 nye fade fordelt på 4 forskellige leverandører fra Bordeaux og Bourgogne.

Vinfade

Beskæring

Udenfor i markerne er ved at gør klar til vinterbeskæringen. Temperaturerne hernede er heldigvis faldet noget – specielt om natten – og det er godt for vores kære vinstokke. Inden længe går de nemlig i en meget fortjent ”vinter-dvale” for at samle kræfter til en ny sæson som starter op inden vi får set os om. 

Og det er netop imens de ”sover” at vi skal have dem beskåret da de i denne periode har samlet alt deres saft og kraft nede i rødderne og dermed ikke ”bløder” når vi beskærer deres skud. Vi får travlt de næste 2-3 måneder, da der i alt er ca. 1.000.000 skud, som beskæres manuelt med saks. Vi trimmer reelt set alle de grene de har sat hen over den sidste vækstsæson (2025) af og gør nye skud klar til bære de grene der igen skal bære vores 2026 høst. Vi fjerner også alle grenene fra marken, da vi ikke vil risikere at de ”bærer” sygdomme videre til næste år. Så alle grene indsamles og brændes. 

Beskæring

Ofte stillet spørgsmål

Jeg bliver ofte spurgt om hvornår de næste vinpakker er klar. Som bekendt er begge 2025 vinpakker frigivet, og for dem af jer, der endnu ikke har bestilt, er det ved at være sidste udkald, hvis I vil opretholde medlemskabet. Hvis du ikke har bestilt, så kan du bestille her BESTIL

Vi kan aldrig besvare spørgsmålet helt præcist, da det jo altid afhænger af, hvornår vinene er klar. Men vi forventer at vores 2026-vinpakker frigives omkring påske 2026 – måske rødvinspakken lidt senere, så lidt tålmodighed endnu. 

Hvis du står og mangler vin, så kan du altid gå ind her BESTIL og bestille ekstra vine fra de tidligere årgange. Vi har som forrige år gjort det lidt nemmere for dig og sammensat en julekasse som gerne skulle dækker behovet over julen. Mere om dette nedenfor.

Juleæske

Juletid

For at hjælpe jer alle med at bringe lidt spansk solskin ind i de vintermørke stuer har vi har sammensat en helt speciel julekasse som indeholder 4 vine vi synes passer godt til juletiden. En af dem er vores nye Peter Work vin, som først præsenteres i Danmark den 18/12.
Du kan vælge mellem 1 eller 2 kasser:

Kasse 1
2 flasker 265 Galatzo, 2023, hvidvin
2 flasker 157 Randa, 2022, rødvin
1 flaske 334 Sa Rateta, 2022. rødvin
1 flaske Alpha Librae by Peter Work, 2023, rødvin

Pris kr: 1.175,00 (normal pris kr.1.312,50)

Bestil her: KASSE 1 

Kasse 2
4 flasker 265 Galatzo, 2023, hvidvin
3 flasker 157 Randa, 2022, rødvin
3 flasker 334 Sa Rateta, 2022. rødvin
2 flasker Alpha Librae by Peter Work, 2023, rødvin

Pris kr: 2.350,00 (normal pris kr. 2.625,00)

Bestil her: KASSE 2

Og skynd dig så du er sikker på at de når i hus før juletravlheden.

De kærligste hilsner (vi venter lidt endnu med vores julehilsen til jer)

BiniVista lukkebillede