Nu kan du bestille vinpakkerne for 2025 (Batch #8 og #9)
Foråret er kommet, og det mærkes på flere måder. Vores højtelskede vinstokke er vågnet op efter en velfortjent vintersøvn, og friske grønne skud titter allerede frem. Selvom vi har haft en god mængde regn på det seneste, er forårstemperaturerne også nået øen.
Vi tappede allerede vores rødvine fra 2023 før jul. Dette er vores oprindelige efterårs-/vinterpakke, men som tidligere annonceret valgte vi at lade dem hvile lidt længere – først på fad og derefter på flaske – her på øen. Nu er de klar til at finde nye hjem hos jer, vores kære BiniVista-familie. Så vores tidligere "vintervine" er nu også blevet forårsvine 😊.
De sidste 14 dage har vi tappet vores nye, "ægte" forårsvine samt vores nye kunstvin, så nu er alle vinene i 2025-pakkerne klar til at rejse nordpå.
8 nye vine
Vinene lander i Danmark lige før påske og vil blive sendt ud fra den 28. april, da vi har afhentning den 25. april.
Forårspakken (Batch#9) indeholder i år igen 2 hvidvine, 1 rosévin og 1 sommer-rødvin, og rødvinspakken består af 4 forskellige rødvine – alle årgang 2023 og med et helt års lagring på nye/brugte franske 500-liters egetræsfade.
Det er alle nye årgange af vores velkendte vine:
2024:
358° Massanella, rosé (60% Grenache / 24% Manto Negro / 16% Pinot Noir)
15° Tomir, hvid (50% Sauvignon Blanc / 50% Viognier)
265° Galatzó, hvid (87% Chardonnay / 13% Giro Ros)
328° Alaró, rød (94% Grenache / 6% Merlot)
2023:
157° Randa, rød (100% Pinot Noir)
298° Teix, rød (45% Grenache / 44% Callet / 11% Merlot)
315° Alfabia, rød (79% Merlot / 21% Cabernet Sauvignon)
334° Sa Rateta, rød (91% Syrah / 9% Cabernet Sauvignon)
Bestilling
Du kan nu gå ind og bestille hele vinpakken (Batch #8 & #9) her: 2025 vinpakke
Du kan dog også vælge kun at bestille forårspakken nu og så bestille rødvinspakken senere på sommeren.
Bestil Forårspakken (Batch#9) HER
Bestil Rødvinspakken (Batch#8) HER
Du kan vælge levering eller selv afhente vinene, når vi organiserer en PICK UP-dag fredag den 25. april mellem kl. 15.00–17.00 hos Laudrup Vin, Mileparken 13, 2740 Skovlunde.
Er du medlem af BiniVista Business Network, så brug rabatkoderne NetWorkBatch#8, NetWorkBatch#9 eller NetWorkBatch#8#9.
(På grund af et nyt IT-system bliver fakturaen for BiniVista Business Network 2025 først sendt ud i midten af april)
Kunstvin
Som du ved, præsenterer vi stolt vores nye kunstvin til vores påskefest den 18/4 – og hvis du er på øen, kan du booke billetter HER.
Årets kunstner er Tine Helleshøj, og du kan allerede nu bestille årets kunstvin HER (både 75 og 150 cl).
Vi glæder os til at se dig og høre din feedback på alle vores nye vine (og del endelig dine oplevelser på Facebook/Instagram) – Dette er den tredje årgang, vi har lavet 100 % i vores helt nye og topmoderne vineri, og vi er selv meget tilfredse med kvaliteten. Vi kan smage, at vinstokkene bliver ældre år for år, og at vi hele tiden lærer druerne (og hinanden!) bedre at kende.
De kærligste forårshilsner
Bibi, Søren, Marie, Julia, Joan