365 dage om året har vi fokus på at producere sublime vine, men lige fra begyndelsen er BiniVista bygget op omkring hele 4 aktiviteter, som udover selve vinen, er cykling, kunst og mad.

Vi er derfor megastolte over, for fjerde år i træk, at kunne præsentere vores påskeudstilling, hvor vi lancerer både Årets Kunstværk og vores nye Kunstvin.

I år har vi været så heldige at have haft den danske kunstner Poppykalas på besøg under 2025 høsten og dette har udmøntet sig i en serie billeder, som er inspireret af vores smukke vingård og dens omgivelser.

Invitation til Påskeudstilling

Vi inviterer derfor til Påskeudstilling fredag den 3. april fra kl. 15.00, hvor du kan møde Thilde Maria og galleriejer Kent Wolfsen. Vi præsenterer Årets Kunstværk og serverer Årets Kunstvin efterfulgt af hyggeligt samvær med tapas/BBQ og mon ikke om der ikke også kommer noget musik.

Programmet:

Første del

15.00-15:30 Velkommen
15.30 Thilde Maria Haukohl Kristensen og gallerist Kent Wolfsen præsenterer Årets Kunstværk og vi serverer Årets Kunstvin

Anden del
16.30 Rundvisning og/eller smagning af nogle af vores nye vine
18.00 Servering af Tapas/BBQ
19.30 Musik og underholdning
23.00 Godnat (+/-)

Det er gratis at deltage i første del, men hvis man ønsker at deltage i anden del og den efterfølgende Påskefest, så koster det EUR 55/ps,

TILMELDING HER

Hvis du ikke tilmelder dig via ovennævnte link, så bedes du under alle omstændigheder hurtigst muligt og senest den 20. marts 2026 tilmelde dig på info@binivista.com og oplyse antal og telefonnummer.
BiniVista og kunst

Søren har samlet på kunst i mange år og da han for et par år siden første gang ”opdagede” Poppykalas var det kærlighed ved første blik, og heldigvis sagde Thilde ja til at være en del af BiniVistas kunstverden.

Poppykalas (Thilde Maria Haukohl Kristensen)

Thilde Maria Haukohl Kristensen (født 1979), bedre kendt under kunstnernavnet Poppykalas, er en anerkendt dansk billedkunstner, florist og forfatter. Hun har markeret sig internationalt med hendes unikke, maksimalistiske og hypersanselige tilgang til blomster som kunstnerisk medie.

Hendes malerier er bløde, pastose og glatte nok til at spise. Både teknikken og motivet er inspireret af Thildes bedstemor, og mens blomstermaleriet traditionelt set er blevet betragtet som “kvindearbejde” (og derfor mindre vigtigt), inviterer disse værker os til at favne det feminine, følsømme og bløde med oprejst pande.

 

Hun arbejder indenfor forskellige medier, såsom oliemaleri, friske, tørrede, kunstige og tekstilblomster, epoxy m.m. Thoildes arbejde har tidligere været udstillet på SMK, Copenhagen Contemporary, Chart Art Fair, Tivoli, Thorvaldsens Museum, Rademakers, Gallery Martin Asbæk, Galerie Wolfsen samt Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm, Thy. I 2022 stod hun bag scenografien og kostumerne til performancen Den Hemmelige Have på Glyptoteket. Thilde har også skrevet bogen “Poppykalas og de magiske blomster”, der udkom på Gyldendal.

Thilde arbejder også som kreativ konsulent for LEGO Botanicals og har skabt blomster installationer for Gucci, Vogue, Louis Vuitton, Hugo Boss m.fl.

Fra Vesterbro til Thy og Møn

Selvom Poppykalas i mange år var tæt knyttet til København (Vesterbro), har Thilde i de senere år søgt mod naturen. Hun har base i Klitmøller, Thy, og har også erhvervet en gård på Møn. Denne forbindelse til den vilde natur afspejles i hendes nyere malerier og i hendes bog, hvor naturens cyklus og menneskets indlejring i naturen er helt essentielt.

Inspireret af Mallorcas natur og vin

Thilde boede på vingården sidste år under høsten. Opholdet på Mallorca har været et afgørende afsæt for udstillingen. Øens rå landskab, vinmarkernes rytme, havets dybde og det særlige middelhavslys har sat sig i værkernes farveholdning og energi.

Vi står ikke over for naturen, vi er natur, og som vinrankernes rødder er vi også forbundet med hinanden i et større kredsløb. Derfor har hun valgt at kalde udstillingen “ Symbiose.”


Thilde udtaler, at: ”Binivistas vin er dyb og fyldt med sjæl og energi.”

 

Dette er Årets Kunstværk, som også er etiketten på Årets Kunstvin, og udover at kunne købe kunstvinen, så vil det igen i år være muligt at købe kunstværket som plakat. I kan glæde jer - det bliver en fantastisk udstilling og et overflødighedshorn for alle sanser.

Vi glæder os til at se jer

Kent og Søren