Allerførst et rigtig Godt nytår!

2022 har været et virkelig begivenhedsrigt år for BiniVista.

For at nævne nogle højdepunkter:

• Færdiggørelse af vores nye vineri
• Høst af 85.000 kg druer som nu modner videre i vineriet som vin
• Produceret vin med vores nye topmoderne udstyr for første gang
• Tappet de første 4 vine på vores nye tappeanlæg
• Indgået samarbejder omkring indretning af vineriet, vores cykelkoncept og vinglas
• Solgt vores første Finca midt i vinmarkerne
• Påbegyndt at bygge 4 nye Fincaer rundt omkring i vinmarkerne
• Afholdt 2 store fester, herunder vores Grand Opening den 24/9
• Nået ca. 600 dejlige BiniVista medlemmer

• Styrket vores team både i vineriet og i markerne
• Introduceret vores først kunstner-vin (Peter Skovgård) – og afholdt fernisering
• Afholdt vores første cykelløb
• Opstartet vores unge-program med 6 dejlige unge mennesker, som nu er en del af vores hverdag
• Og ikke mindst haft mere end 1000 besøgende til smagning og dejlig tapas


2022 har således også været et travlt år, men efter en dejlig julemåned med lidt mere fred og ro, er vi nu alle klar til at tage fat på et nyt år, hvor der vil komme til at ske endnu mere, da vi nu i fuldflor skal i gang med at udrulle vores forskellige koncepter inden for kunst, cykling og mad – så det kan I godt glæde jer til.


Men nu skal vi lige have fejret nytåret og sagt endelig farvel til 2022 og budt 2023 velkommen – og selv om der sker rigtig mange vigtige ting i verden i denne tid, og 2023 for mange kommer til at blive udfordrende, så håber vi, at vi kan være med til at skabe lidt glæde i din hverdag – enten når du åbner en flaske vin fra os og nyder smagen af spansk solskin eller kan se frem til at komme på besøg på vingården, hvor du altid vil blive mødt med smil og positiv energi – da BiniVista jo er hjemstedet for den gode udsigt. Vi kalder det ”udsigten til paradis”; vores paradis og dermed også dit...

Må 2023 bringe dig held og lykke!

Hele BV teamet