Høsten startede tidligt i år - nærmere bestemt 1. august. Den første uge var meget travl og vi høstede mere end 40.000 kg.
Dette er hvad vi har høstet indtil videre (30. august) og kvaliteten er super høj!
Chardonnay 01-03/08 7336 kg
Viognier 04-05/08 6865 kg
Sauvignon Blanc 05-06/08 6560 kg (sorteret 500 kg ud)
Giró Roz 06/08 6932 kg
Garnacha (til rosé) 06/08 3310 kg
Pinot Noir 06-07/08 11.245 kg (minus rosiner)
Manto Negro (til rosé) 12/08 556kg
Cabernet Sauvignon (til rosé) 12/08 731kg
Syrah 12/08 5120kg
Merlot (rosiner) 17/08 875kg
Cabernet Sauvignon 24/08 3853kg
Vi har i år været meget opmærksomme på at plukke på det optimale tidspunkt med helt ideelle potentielle alkohol- og syreniveauer, så forvent nogle helst fantastiske vine fra denne årgang!
Vi er i disse dage i gang med at plukke vores sidste røde druer; Syrah, Grenache, Merlot og Callet og forventer at være færdig i løbet af de næste par dage.
Da vi stadig perfektionerer vores håndværk har vi eksperimenteret med forskellige gærstammer på forskellige tanke af samme variant, f.eks. Sauvignon Blanc og med vidt forskellige resultater. Fascinerende!
Nogle af hvide har gæret meget langsomt, og nogle er endda endnu ikke færdige!
Vi besluttede at høste den parcel af Cabernet Sauvignon, der blev podet sidste år ret tidligt og blande ind i vores rosé sammen med en lille smule Manto Negro.
Vores Pinot Noir blev opdelt i 3 dele.
- Druerne til den første tank blev behandlet den 7. og tanken fyldt med 4172l og sat til at til kold-macerere (udbløde) på skallerne ved 8C i 2 dage med en pumpp-over den første nat og derefter 5 min lange pump-overs hver 2. time de efterfølgende 24 timer. Den 9. blev gær og gær-næringsstoffer tilsat, temperaturen øget og sat til gære i 9 dage og derefter presset den 18. (Når man lader druerne macerere (udbløde) koldt inden gæring trækker man nemlig en masse smag og farve ud, men mindre tanniner.)
- Druerne til den anden tank blev behandlet den 9. og tanken med 4875l sat til at gære med det samme ved at tilsætte gær og gær-næringsstoffer. Denne blev presset den 14. i vores lille presse nedenunder over 2 presninger.
- Druerne til den 3. tank, der indeholder rosinerne, blev behandlet den 12. og tanken med 1286l sat til at gære med det samme ved at tilsætte gær og gær-næringsstoffer. Denne blev presset den 22. i vores lille presse nedenunder ved 1,2 bar.
De to store tanke blev gæret med forskellige gærstammer. Vi har valgt denne fremgang i år med vores Pinot Noir for at sikre en færdig vin med sublim balance og større kompleksitet når det hele blandes sammen. De viser sig allerede ret forskelligt med den ene med mere krop og fylde og den anden mere frugtig og elegant.
Vi sender snarest en opdatering omkring hele 2022 høsten.