Kunst-Vin af Peter Skovgaard præsenteres den 24/9-2022

BiniVista er ikke kun dejlige vine. Som bekendt er vi også cykling, mad og ikke mindst kunst, og herunder lancering af vores KUNST-VINE.

I forbindelse med vores Grand Opening den 24. september har vi vores første kunstudstilling og præsentere samtidigt dette års KUNST-VIN; den første af mange spændende vine på vej!

 

Jeg har gennem mere end 30 år samlet på kunst, og det giver mig personligt en meget stor glæde og værdi, at være omgivet af inspirerence kunst. En af de danske kunstmalere, som har være med på min rejse i rigtig mange år – både i Holte, Marbella og nu Mallorca, er den Århusianske maler Peter Skovgaard, som jeg for mange år siden blev introduceret for at min gode gamle kunstrådgiver Kent Wolfsen, fra Galerie Wolfsen i Aalborg.

For mig står Peter Skovgaard for blødt og kantet flow og farver, der oser af indsigt og overskud. At skabe smukke og holdbare abstrakte billeder er ikke let. Mange har prøvet, men få får det til at fungere så godt som Peter. Han har fundet sin karakter med et unikt flow og en utrolig fornemmelse for farver. Skovgaard er tredje generation af danske kunstnere, der har udviklet en tradition, hvor Asger Jorn, der i sin tid forløste den bløde, organiske abstraktion og accepterede stilen som en sand kunstform. Siden har genren fostret store stjerner, bl.a. Per Kirkeby.

Skovgaard har udført større projekter i ind- og udland, ofte i samarbejde med anerkendte arkitektfirmaer som Schmidt Hammer Lassen og Arkitema. En af de sidste større offentligt tilgængelige opgaver, Skovgaard har lavet, er det 500 m2 store lysmaleri til HL Tower Aarhus. Ud over Skovgaards omfattende billedproduktion omfatter hans arbejder også installationer, papirarbejder, dekorative projekter og skulpturer mm.

Det var derfor for mig meget oplagt, at jeg sammen med Kent og Peter skyder vores kunstdel i gang med en særudstilling af 20-30 nye billeder af Peter Skovgaard og samtidig præsenterer vores første KUNST-VIN, som er et specielt blend, som vi har lavet sammen med Peter. I kan naturligvis både møde Kent og Peter til vores Grand Opening den 24/9 – og specielt vil der være en lille præsentation kl. 16.30 i vores store bar rum.

Dette er årets Kunstner-etiket, og I kan naturligvis se originalbilledet i vingården, og i dagens anledning har vi fået trykt en poster.