2 fantastiske arrangementer!
Som bekendt afholdte vi hele 2 winemakers dinners i København i forbindelse med præsentation af vores allerførste ”Winemakers Wine” lavet i samarbejde med Peter Work.
Arrangementerne blev afholdt på restaurant/jazzclub Epicurus, og begge aftener blev afsluttet med live jazz med storslåede Camilla Sledge.

På grund af stor tilslutning så endte vi med at måtte invitere til både den 17 og 18. december. Positive problemer!
Om torsdagen underholdt både Peter og hans kone Rebecca samt Marie og Søren, hvorimod deltagerne om fredagen måtte ”nøjes” men Peter og Søren.

Sammenligning af vine…
Udover dejlig mad og rigtig mange gode historier fortalt af Peter, Marie og Søren, ikke mindst om det unikke forløb omkring samarbejdet og skabelsen af vinene, så blev der smagt 4 BiniVista vine og 2 Peter Work vine (Ampelos Cellars). Det var både spændende og lærerigt at smage BiniVista’s Viognier/Sauvignon Blanc op imod Peters rene Viognier og sammenligne en Pinot Noir fra Mallorca mod en Pinot Noir fra Sta. Rita Hills, Californien. Som aftenens højdepunkt smagte vi selvfølgelig de 2 vine Peter lavede hos os – Beta Librae (β-Librae) og Alpha Librae (α-Librae).

Historien bag navnet og etiketten
Begge vine navngivet efter det stjernebillede som stod klarest på himlen de dage vi høstede druerne, nemlig Vægten (Librae) - og de 2 klareste stjerner i Vægten hedder henholdsvis Beta- og Alpha Librae.

Vi var alle meget spændte på at smage vinene, og specielt Peter, da det var første gang han smagte vinene efter at disse siden april 2025 hvor vi sammen blendede vinene på Mallorca.
Men sikke en oplevelse! De er virkelige fantastiske vine, som smukt kombinerer både Peters sjæl og BiniVistas unikke stil.

Nogle ord om Beta Librae...
En lokkende, udsøgt sofistikeret næse – mørk, dyb og med lagdelt struktur. Et harmonisk potpourri af brombær, mørk blomme og modne vilde jordbær, noter af læder, grafit og et forfinet touch af kaprifolie. Det er virkelig en næse man kan fordybe sig i. Når den åbner sig efter lidt tid i glasset kommer der også noter af blodappelsin og sød lakrids til.
I munden viser den sig med autoritet: frugtrig, ekspansiv og ubesværet harmonisk. Saftig, men raffineret, bemærkelsesværdigt kompleks. Den mørke frugt er flettet sammen med mineralske undertoner, alt sammen bundet sammen af fine men tætte tanniner, der giver vægt og tekstur. Den fortsætter med at åbne sig, lag på lag, og eftersmagen synes aldrig at slutte – og efterlader dig med lyst til endnu en slurk.

Nogle ord om Alpha Librae...
En dyb og sensuel duft strømmer op af glasset - brombær og mørke blommer draperet i tørrede rosenblade og lavendel, blandet med rå-lakrids. Nedenunder kommer der en dyb umami-spækket note af velhængt kød frem og et køligt strejf af menthol.
I munden viser den dybde og saftighed i lige mål; en ren og viril kerne af sød moden frugt løftet af livlig friskhed fra den modne men insisterende syre. Mørke bær flettes sammen med granatæble og modne ribs. Tanninerne er forfinede men faste og sikrer både rygrad og balance. Kompleks og fyldig men også silkeblød - faretruende nem at elske!

En stemningsfuld aften
Ud fra stemningen hos deltagerne (som primært var kære medlemmer) og den efterfølgende feedback, så var der også meget stor tilfredshed blandt deltagerne.
Så alt i alt nogle hyggelige og fantastiske aftener i København og der hersker ingen tvivl om, at vi i fremtiden kommer til at lave flere tilsvarende arrangementer. Så hvis nogle af jer kære medlemmer har relationer til en gode restauranter der kunne være oplagte at holde BiniVista arrangementer på, så sig meget gerne til så vi kan få kigget videre på at lave flere smukke aftener i Danmark.

Køb af vinene
I kan fortsat bestille begge vine på hjemmesiden (ORDER) samt den specielle pakke indeholdende en kasse af Alpha og en magnum af Beta – bestil her: ORDER
God fornøjelse.
Januar hilsner fra BiniVista Team
