Opdatering fra vingården

Det er noget siden at vi har givet en opdatering – og det skyldes, at vi har haft meget travl med dels at lave vores nye forårsvine dels at færdiggøre det nye vineri.



Aftapning af Forårspakken

I april måned aftappede vi vores fire 2021 Forårsvine, og de fleste af jer medlemmer har allerede haft glæde af dem – specielt vores helt nye rosé og sommer rødvin er blevet fantastisk modtaget. De medlemmer som endnu ikke har bestilt, kan fortsat bestille på HER, hvor du også kan bestille ekstra af alle vores 2020 og 2021 vine (så længe lager haves).

Marie har også lavet nogle smagsvideoer, og hvis I ikke allerede har set disse, så kan vi kun anbefale dette på det kraftigste, da du får en fantastisk introduktion til vores nye vine. Du kan se videoerne her: VIDEOER



Færdiggørelse af vineriet

Processen med at bygge det nye vineri har helt fra starten været meget presset, da vi bl.a. pga. Covid først kunne opstarte byggeriet i januar 2021 og tilladelsesmæssigt skulle være færdige senest den 30/4 2022.



16 måneder til at bygge ”verdens mest avancerede” vingård stillede store krav til alle – ikke kun vores eget team, men også alle vores rådgivere og partnere. Der har selvfølgelig været rigtig mange udfordringer, men bundlinjen er, at myndighederne den 25/4 2022 godkendte byggeriet, og den 30/4 kunne vi sende alle papirer ind til alle relevante myndigheder.

Ny er vi igang med at indrette med møbler og kunst, men vi har allerede afholdte flere store events, og vi ser meget frem til at byde dig velkommen og vise dig rundt i vores nye smukke ”hjem”.



2022 høsten

2022 høsten står for døren, og vi har super travlt i vinmarkerne for at sikre den optimale kvalitet af vores druer. Det er endnu ikke helt muligt at vurdere den endelige kvalitet og størrelse af årets høst, men her i starten af juli ser alt sammen virkeligt lovende ud, og vi glæder os ikke mindst til at tage det nye vineri i brug – skiftet fra det gamle vineri til det nye vil være som at skift fra en lille Polo til en kæmpestor Audi.


Teamet

Vi har også brugt tiden på at styrke vores winemaker-team. Sidste år blev tyske Julia del af teamet som winemaker, og i år har vi ansat Juan (Bibi), som vi har ”overtaget” fra en af vores nabo-vingårde, og seneste har vi ansat Italienske Nicola, som kommer med stor erfaring fra vinproduktion rundt omkring i verden - også på Mallorca. Sammen med Marie og Søren vil vores nye ”fem-kløver” være ansvarligt for at nå vores mål om at lave verdens bedste vine. Vi glæder os.


Unge-program

Vi har også fundet de 6 unge mennesker, som det næste års tid skal bo og arbejde på vingården, og vi glæder os til at de starter her til august, og I kommer helt sikkert til at lære dem rigtig godt at kende, da de også skal hjælpe med vores events indenfor cykling, kunst og mad.


Grand Opening

Vi vil også gerne minde jer om, at Grand Opening er flyttet til den 24/9 2022 men I er fortsat velkommen forbi den 30/7 2022 – husk at tilmelde info@binivista.com.

Læs mere HER.


TripAdvisor

Rigtig mange af jer alle allerede være på besøg på vingården, og vi vil sætte pris på hvis I går ind på TripAdvisor og anmelder os – TRIPADVISOR

God sommer

God sommer til alle – Vi håber at se jer på vingården, og husk at vi fortsat holder åbent hus på vingården den 30/7 mellem 14-22.00 (husk tilmelding).

Det varmeste sommer hilsner