Høsten 2021
Året højdepunkt og mest travle tid vil altid være høst-perioden. I år startede høsten den 9. august og således en uge senere end sidste år. Vi startede igen år med at høste vores Pinot Noir druer, herefter kom vores 4 hvide druesorter og herefter de resterende røde druer løbende. Sidste høstdag var den 16. september, hvor vi høstede vores lokale drue Callet. Dette års høst var derfor i hus knapt 14 dage tidligere end sidste års høst, og dette til trods for, at vi i år høstede knapt 80.000 kg. druer - det dobbelte af i 2020.
I vil modtage et selvstændigt nyhedsbrev, hvor vi kommer nærmere ind på kvaliteten af dette års høst, men vi kan godt allerede nu røbe, at vi er rigtig tilfredse, og vi kan godt se, at vores unge planter har fået endnu et år på bagen.
Teamet
I løbet af året har vi fået sammensat et rigtig dygtigt team– vi har nu 7 fuldtidsansatte medarbejdere, som hver dag arbejder i markerne med vores dyrebare vinstokke. Vi har et princip om, at kun menneskehænder og kun vores egne medarbejdere må ”berøre” vores planter, dog med undtagelse afhøst sæsonen, hvor vi får noget ekstra hjælp, da høsten naturligvis også sker udelukkende med håndkraft.
Vi har også over sommeren fastansat en fuldtids ønolog, Julia, som har ansvaret for alt hvad der sker inde i vingården. Julia er fra Tyskland, men har boet og arbejdet på Mallorca som ønolog i mere end 10 år. Julias kombination af erfaring fra vinproduktion på Mallorca og rødder i dentyske vinkultur passer rigtig godt ind i vores filosofi, og den måde vi gerne vil lave vin på.
Besøg på vingården
Vi har haft rigtig travl med besøgende på vingården – både med at tage imod jer dejlige medlemmer, og vise jer hvor langt vi er kommet og delevores viden og passion, som jo er en meget vigtig del af BiniVista Family konceptet, og således at dele vores DNA med jer, og få jer til at føle samme ejerskabsfølelse for BiniVista, som vi selv har.
Vi har naturligvis også haft rigtig mange ”nye” besøgende, som er interesserede i at høre om vores fantastiske projekt. Igennem sommeren har vi haft mere end 500 personer forbi til rundvisning, smagning og tapas, ogvi har nu rundet mere end 300 medlemmer, og har pt. plads til 350 medlemmer, og når 2021 vinene er klar til næste år, kan vi øge til ca. 500 medlemmer.
2020-rødvine
I starten af oktober var teamet (Marie, Julia, Jaume og Søren) samlet for at bestemme hvilke blends dette års rødvinspakke skalindeholde. Vi blev enige om at lave hele 4 forskellige rødvine, som vi aftappede i sidste uge (uge 43), således at disse er klar til at komme ud til jer medlemmer i denne måned.
I vil modtage et selvstændigt nyhedsbrev, hvor vi fortæller mere om de 4 rødvine – I kan godt glæde jer.
Byggeri af den nye vingård
Som I kan høre, så har vi haft rigtigt travl generelt, men byggeriet af det nye store vineri har nok været den største opgave og krævet rigtig meget af vores fokus. Der er virkeligt mange beslutninger både omkring det bygningstekniske, alle installationerne og valg af maskiner. I 2020besluttede vi, at vi vil bygge et af verdens mest topmoderne vinerier, således at rammerne for at lave vine af den bedste kvalitet er optimale. Dette har betydet, at vi har ændret rigtig meget i det oprindelige projekt for kunne optimere alle processerne i vineriet, og dette har krævet yderligere investering i specielle tanke, pumper, filterings- og kølesystemer, regulering af ilt og aftapningsanlæg. Alt dette en naturlig konsekvens af vores høje ambitioner om at kunne lave verdens bedste vine.
Selve vingården tager fuld form nu. Hele strukturen har stået klar i en tid, og nu er de fleste gulve også klar, herunder i kælderen,og dette er også påkrævet, da vi allerede for 2 uger siden startede installation af vores nye stål tanke.
Installationerne og rørføringerne er også i fuld gang, og når man kigger på virvaret af rør, ledninger og kanaler er det ikke helt til at forstå, at det kræver SÅ mange at lave noget så simpelt som gæret druesaft.
Vores stor event terrasse tager også form – klinkerne erlagt, og det er en fornøjelse at stå på terrasserne og nyde udsigten – vi er jo Bini Vista.
Vinpakkerne får nyt navn
Oprindeligt valgte vi at kalde vores vinpakker for Forårs-og Efterårs-Vinpakken. Da dette har skabt lidt forvirring, så har vi valgt at ændre navnet til ”Batch”, således at dette års 2 vinpakker hedder ”Batch 1”(nuværende Forårs-Vinpakke) og ”Batch 2”, og næste år hedder de Batch 3 og 4.
Husk at I fortsat kan køber vine fra Batch 1(Forårs-Vinpakken), og vi satser på, at vi har nok hvid- og rosévine til jer, således at I ikke løber tør inden at de nye vine kommer i foråret.