Travle måneder
De sidste par måneder har været travle for Team BiniVista.
BiniVista Family
I december lancerede vi vores BinbiVista Family koncept. BiniVista Family er blevet rigtig godt modtaget, og vi er allerede ca. 130 medlems familier. I år har vi vinpakker til ca. 400 medlemmer, så vi vil fortsat sætte stor pris på, at i nævner os for venner og bekendte som i tænker ligeledes kunne være interesserede i at være med i vores ”vin eventyr”.
Vin på egetræsfade
I år er første år, hvor vi modner nogle af vores vine på egetræsfade. Vi har indkøbt 20 stk. 500 liters fade af fransk eg, og har udvalgt to forskellige franske bødkere for at teste forskellige kvaliteter og stilarter.
I år har vi valgt at fadlagre vores Syrah (3000 liter), Merlot (500 liter), Grenache/Syrah (1000 liter) og Pinot Noir (4.000 liter).
Planen er at Merlot skal ligge ca. 2-3 måneder på fade, og derefter blendes med vores ikke fadlagrede Grenache og være del af april-vinpakken.
De øvrige vine forventes at skulle ligge 6 måneder på fad, og således indgå i efterårs-vinpakken.
I vores bibliotek kan du læse mere om fadlagring og vores filosofi omkring dette - https://binivista.com/da/blogs/library/oak-barrel)
Arbejde i vinmarkerne
I disse vintertider har vi rigtig meget at se til i vinmarkerne. Vores vinstokker ”sover” pt., men dette betyder også, at det er tid til at beskære og forme planterne, således at disse er klar til vækst og blomstringssæsonen i maj. Dette betyder at alle overflødige grene fjernes, og - hvis dette ikke allerede er gjort sidste år - så formes vinplanterne som et T.
Dette er manuelt arbejde og kræver høj faglig viden, og dette arbejdes udføres, at Xisco, Ahmed, og Equardo, som alle tre er fastansatte og kun arbejder for BiniVista. Herudover får vi hjælp af 3 fagfolk af Murcia, som er indlogeret på vingården i denne periode. Vi har mere end 125.000 vinstokke, så selv for 6 erfarende fagfolk, er der nok at se til. I kan læse mere om beskæring i biblioteket (https://binivista.com/da/blogs/library/pruning).
Opstart af byggeri af vores nye vingård (bodega).
Det er næsten 3 år siden, at vi indleverede vores ansøgning om at bygge en nye vingård midt i vores vinmarker, og vi har nu endelig og efter meget besvær (der er også rigtige mange regler og meget bureaukrati i Spanien) fået grønt lys til at opstarte byggeriet, og vi er kommet godt fra start.
På mindre end 2 uger, har vi udgravet fundamentet og kælderen – og dermed bortkørt mere end 10.000 m³ jord og sten! Totalt bliver vingården på 3.000 m², hvoraf kælderen udgør mere end halvdelen. Vi forventer, at hele ”skelettet” står klar inden udgangen af april, og at det herefter tager endnu et års tid at færdiggøre vingården, således at vi er klar til høsten 2022.
Udover at optimale betingelser for produktion af vores vine, så vil vingården ligeledes skabe perfekte rammer for events for vores BiniVista Family.
Opstart af byggeri af vores først finca (hus).
Ligeledes efter 3 års papirarbejde, har vi fået grønt lys til at opføre den første af vores huse (finca) midt ude i vinmarkerne. Udover at være omgivet af vinmarker, så har huset fantastisk udsyn til bjergkæden Sierra de Tramuntana.
Vi har endnu ikke helt besluttet hvilken rolle huset – og de øvrige fremtidige huse – skal spille i forhold til BiniVista Family, så dette kommer der mere om senere.
Første vinpakke
Vi regner med at aftappe vores første fire 2020-vine i midten af marts, således at disse skulle være klar til levering i april. Når vinene er klar til levering, vil I modtage et bestillingslink.
Vi er pt. ved at færdiggøre etiketter og bestille flasker, kapsler og korkpropper, således at alt er klar til aftapning.
I kan læse om vores 2020-vine her: https://binivista.com/da/collections/upcoming-wines